En terminsberegner er et populært redskab

terminsberegner

Det er altid en stor ting, når man bliver gravid. Uanset om man har forsøgt at blive gravid igennem længere tid, eller om graviditeten kommer uventet og måske endda uønsket. Det er en helt særlig følelse at finde ud af, at man skal være forældre. For langt de fleste er det heldigvis en lykkelig og positiv nyhed. Det kan derfor også være svært at forholde sig til, at man skal vente hele ni måneder med at hilse på det lille barn, som skal være så stor en del af familien. Ventetiden er dog et faktum, som man ikke kan lave om på.  Dog ønsker de fleste hurtigst muligt at finde ud af, hvilken dato man kan forvente den lille babys ankomst. Denne dato skal man til lægen for at få fastlagt, men man kan dog snyde lidt, og beregne en lidt upræcis terminsdato hjemmefra (Prøv det her). Dette er meget populært, da de fleste kvinder ikke kan vente med at sætte dato på miraklet.

Sådan virker en terminsberegner

Der er flere forskellige bud på, hvordan man beregner terminen for en gravid kvinde. Den metode, som man typisk møder, hvis man selv vil beregne sin termin, omhandler hele kvindens cyklus. Her skal man eksempelvis svare på, hvornår den første dag i ens sidste menstruationsperiode fandt sted. Man skal også vide, hvor lang ens menstruationscyklus er, og hvor lang tid der går fra man har ægløsning og til ens menstruation finder sted. Der er dog rigtig mange kvinder, som ikke selv er klar over disse ting. Derfor kan denne metode hurtigt blive lidt upræcis. Hvis man ikke er klar over, hvor lang en menstruationscyklus man har, så anbefales det at man skriver 28 dage. Hvis man heller ikke ved, hvor længe der går mellem ægløsning og menstruation er det anbefalede tal 14 dage. Dog giver dette noget usikkerhed i den endelige dato. Det er dog vigtigt at understrege, at resultatet heller ikke er helt sikkert, hvis man indfører de præcise tal.

For at få den helt præcise dato, skal man nemlig kontakte sundhedspersonalet. Her vil der tages højde for andet end blot tal, men også til den kvindelige krop, som bærer barnet. Her kan være andre faktorer end datoer, som spiller ind. Når man søger på diverse former for terminsberegnere er der også andre metoder, end ovenstående. Man kan eksempelvis også udregne særlige datoer for fostret, eksempelvis hvornår det er mest sårbart og lignende. Man kan også bruge en såkaldt omvendt terminsberegner. Denne bruges, hvis man allerede har fået fastlagt en terminsdato hos læge. Her ønsker man nemlig ikke at beregne selve terminsdatoen, men derimod den dato, hvor barnet er undfanget. Denne kan også være et godt middel, hvis man står med to potentielle fædre, og er i tvivl om, hvem der er faderen. Typisk fastsætter man også terminsdatoen mere præcist undervejs, da ultralydsscanningerne kan være med til at fastlægge barnets udvikling.

Sådan kan man også bruge en terminsberegner

Der findes også mindre præcise måder, hvorpå man kan få en idé om, hvornår man skal være mor og far. Her går man igen ud fra den første dag i den sidste menstruation. Dog nøjes man med at lægge en uge til denne dag, og dernæst trækker man tre måneder fra. Så vil man stå tilbage med det tidspunkt, hvor man skal til at være forældre. Man bør dog ikke kun gå ud fra denne metode, da den er noget usikker. Er man i tvivl om noget vedrørende termin og graviditet, bør man altid kontakte sin læge eller sin tilknyttede jordemor. Her vil man få svar på eventuelle spørgsmål.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *