Mange mennesker går rundt med tandpine uden at vide hvorfor

tandpine

Tandpine er ikke rart. De fleste mennesker har prøvet det i en eller anden grad, men blot ordet får det til at skære i tænderne hos de fleste mennesker. Tænderne er stærke, men de er også følsomme overfor ret mange ting. Hvis der er skader eller infektioner som har udviklet sig i munden, så kan der ofte opstå smerte.

Smerte er tegn på at der er noget galt, og derfor bør man altid reagere på det. Det er der desværre mange mennesker som ikke gør. Mange går rundt med en stigende smerte som de prøver at ignorere. Det er aldrig en god ide. Hvis der er et problem med tænderne, hvilket der er hvis der er smerter, så går de ikke væk af sig selv, men de bliver kun værre.

Før i tiden kunne man ikke gøre noget ved tandpine hvilket førte til at folk måtte have trukket dem ud for at undgå smerte. Heldigvis har lægevidenskaben udviklet sig meget siden dengang, og nu kan man nemt få hjælp til at få fikset sine problemer. Man behøver altså ikke gå rundt og have ondt i sine tænder.

Hvad er de typiske årsager til tandpine?

Der kan være mange forskellige årsager til at man går rundt med tandpine, og smerten behøver ikke at være konstant. Nogle oplever det kun et øjeblik som et kort ’jag’ ned i tanden. Ofte opleves det i forbindelse med indtagelse af mad eller drikker. Især hvis fødevaren enten er kold eller varm. De fleste kender til det at få isninger. Dette kan komme af forskellige årsager. Hvis tandroden af en eller anden grund er blevet blottet, så kan den være følsom overfor kolde eller varme ting.

Isninger kan også komme af overbelastning. Hvis en tand har været udsat for meget slid eller pres, så kan tandens nerve efterhånden blive blottet. Det kan lede til tandpine imens man spiser eller drikker da nerven reagerer voldsomt på temperaturændringer.

Tandpine kan skyldes cariesinfektion

En af de typiske årsager til tandpine er et cariesudbrud. Her opstår der bakteriekulturer som udvikler sig på tandens overflade eller langs tandkødet. Efterhånden graver dette sig ind under tandens ydre lag. Med tiden medfører dette et hul som i sidste ende kan medføre at noget af tanden falder af, eller at hele tanden dør. For de fleste når det dog ikke så langt da smerten vil blive så stor at man går til tandlæge.

Caries er det som i almindelig tale fører til huller i tænderne. Dette fikses ved at man borer den del af tanden væk som har infektion. Derefter fylder man tanden op med en plomb således at tanden fungerer som den skal. Efter indgrebet vil man ikke føle nogle smerter længere. Tandpine kan dog også skyldes en dårlig fyldning. Hvis tandfyldningen ikke er ordentligt udført, så kan man risikere at den skaber problemer senere hen. Derfor skal man altid tage kontakt til en tandlæge hvis man oplever tandpine.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *