Hvilken type pære skal jeg vælge?

Hvilken type pære skal jeg vælge?

At vælge en pære til sin lampe er i dag sværere end nogensinde før.

Siden den traditionelle glødepære blev gjort forbudt af EU og siden udfaset, er der kommet flere typer af pærer på markedet, som kan være lidt af en jungle at finde rundt i. I dette indlæg kigger vi nærmere på de forskellige typer af pærer, der findes, og guider dig på vej til den helt rigtige pære til din lampe.

  1. Vælg den rigtige størrelse

En pære er ikke bare en pære, og de kommer i forskellige størrelser. Er du ikke opmærksom på dette, inden du tager ned i supermarkedet, så vil du blive slemt overrasket, når du står foran afsnittet med pærer i butikken. For en god ordens skyld kan du tage en pære med, som du ved passer i lampen, skrive referencenummeret på soklen ned eller spørge personalet i butikken til råds. Der er ikke noget værre, end at komme hjem med en pære, der ikke passer til ens lampe.

  1. Lad dig ikke skræmme af prisen på LED-pærer

LED-pærer er dyrere at anskaffe sig, men kan spare dig for flere hundrede kroner (per pære, forstås) i strømforbrug. Levetiden er lang og strømforbruget minimalt, og LED-pærer kan derfor vise sig at være den billigste løsning på sigt.

Helt generelt findes der tre typer af pærer: CFL, halogen og LED. Halogen er den dyreste i drift. Herefter kommer CFL og LED som være den absolut billigste. LED-pærer udmærker sig ved at bruge op imod 90 % mindre strøm end traditionelle pærer, og er du derfor bevidst om miljøet, kan du med god samvittighed vælge disse. Ikke nok med at strømforbruget er lavt, så holder de også op til 25 år.

  1. Vælg den rigtige lysstyrke og farve

Bestem dig for hvilken type lys, du ønsker. Lysstyrken bliver også betegnet som Lumen og farven måles på en Kelvin-skala. Jo højere Lumen en pære har, desto lysere er den. 400 lumen er ideelt for en natbordslampe, mens du i din stue bør gå efter en pære med 1.500 – 3.000 lumen i output.

Kelvin skalaen definerer som nævnt selve lysets farve. Nogle pærer er meget hvide i det med et nærmest blåligt skær, mens andre er gullige og har et blødere lys. Kelvin kan derfor også defineres som farvens temperatur. Ønsker du en varm eller kold karve? Generelt vil man gerne have varmere farver i sit hjem, og lidt koldere farver i sit arbejdsmiljø. Nedenstående sammenligning kan måske hjælpe dig med at vælge den rette Kelvin:

1500 kelvin – stearinlys

2.500 kelvin – klassisk glødelampe

5000 kelvin – middagssol

10000 kelvin – skyfri himmel

  1. Find den optimale form

Nu hvor du har sikret dig, at du har den rigtige størrelse, den rette farve og lysstyrke, bør du overveje selve formen på pæren. Igen er der et stort udbud af forskellige pærer med forskellige forme. Nogle brands har en særegen form for at differentiere sig, og er udseendet af pæren vigtigt for dig, kan du overveje en af disse. Værd at overveje ifm. dette er også, at nogle forme spreder lyset på en anden måde. De globeformede pærer (de klassiske) spreder lyset i 360 grader, imens de aflange pærer kan være med til at sætte fokus på et afgrænset område. Du bør naturligvis også have selve lampen i mente. Ingen ønsker en lampe hvor pæren stikker ud under skærmen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *