Hold pause fra træningen

træning

Hvorfor egentlig holde pause fra træningen, når det nu går så godt? Det er faktisk vigtigt for kroppen at restituere efter træningen. Kroppen har nemlig brug for hvile for at kunne blive stærkere.

Og hvad er restitution så egentlig? Kroppen har brug for hvileperiode efter træning, hvor den kan samle kræfter og sunde sig til de næste fysiske aktiviteter, den skal udsættes for. Under hvile af kroppen, bliver kroppen faktisk stærkere. Kroppens muskler nedbrydes nemlig under træning. Så for at kroppen kan komme ovenpå igen, har den brug for tid og hvile for at kunne genopbygge sig selv.

Kroppen er indrettet således at den superkompenserer under hvile og bliver mere stærkere end kroppen var inden træningen. Dette betyder altså at din krop har større udholdenhed og kan klare større udfordringer til næste træning. Så ønsker du at fordre din form, er restitution helt afgørende vigtig for din krop.

En anden grund til at restituere er at du undgår skader og sygdomme. Bliver kroppen nægtet hvile og dermed genopbygning, øges risikoen for skader og overbelastning ved træningen.

Gode træningsblogs:

Mintraeningsdagbog.dk

Multisports-forum.dk

allsports.dk

Hvad sker der hvis jeg ikke holder pause fra træningen?

Nægter du din krop hvile efter træning, får kroppen ikke mulighed for at lade sig genopbygge. Det betyder at de muskelfibre, som er blevet ødelagt af træningen ikke får lov at blive repareret, hvilket vil sige at du mister styrke og muskelmasse. Altså, din form vil blive gradvist dårligere og dårligere, og det kan ende med at du til sidst har nedbrudt din krop så meget at du bliver syg.

Hvorimod bliver kroppen kun givet lov til begrænset hvile, vil kroppen kun kunne nå at genopbygge sig selv til samme niveau, som inden du påbegyndte træningen. Du vil altså ikke få bedre trænings resultat, større muskelmasse, eller mere styrke.

Der skal altså være tilstrækkelig hvile mellem hver træning. Pausen fra træningen vil afhænge af intensiteten og belastningen af den foregående træning.

Det vil være ret hensigtsmæssigt at veksle imellem dage med løb, konditionstræning, og dage med styrketræning, således at det ikke er de samme muskelgrupper som kommer på arbejde under hver træning. På denne måde får kroppen lov til at blive frisk til næste træning.

Endvidere anbefaledes det at mindst én gang om ugen er helt træningsfri.

Hvor længe bør jeg holde pause fra træningen?

Hvilebehovet for kroppen afhænger af din fysiske form, aktivitetsniveau, kost og dine søvnaner. Desuden afhænger hvilen også af hvilken form for træning du udfører. Efter konditionstræning kan personer som er i god form, være klar efter seks timer, hvor der kræves lidt længere hvile tid hos personer som er i knap så god form. Efter styrketræning anbefales det at give de muskler, du har brugt, op til 48 timers pause.

En god tommelfingerregel er eksempelvis at vente med næste træning til at du ikke længere er øm. En anden tommelfingerregel er at holde øje med din træningsfremgang, på denne måde kan du selv vurdere hvor længe du bør lade din krop hvile.

Læs mere om forfatteren her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *