De bedste råd til at finde gaver til ham

gave

Det er ikke altid let at komme på de perfekte gaveideer til mændene i dit liv. Om det er til din kæreste, far, bror eller ven, så er der altid ham, som har alt. Og hvad giver man ham, der har alt? Gaveindkøb kan være svært, for vi vil alle finde den perfekte gave til vores kære, og helst undgå klicherne i form af nyt undertøj og sokker. Er du i tvivl om, hvordan du finder gaver til ham, så får du her nogle gode råd til at finde de bedste gaver.

Personligheden bør være i fokus

Som udgangspunkt er det altid en god ide at leve efter rådet: ”Jo mere personlig gave er destro bedre.” Hvis han har en hobby, så vil du aldrig gå galt i byen med en gave, som er nyttig for hans fritidsinteresse. Hvis han er glad for sport og træning, så skal du gå på jagt efter træningsredskaber eller træningstøj. Hvis han er en rigtig handyman, som elsker at bygge og gøre det selv, så skal du på udkig efter borermaskiner eller andre mangler der må være i værktøjskassen. Og hvis han er ligesom alle andre mænd, så er elektronik altid et hit. Hvis han ikke allerede har en power bank eller en bluetooth højtaler til telefonen, eller hvis den gamle barbermaskine ikke kan længere, så er det den perfekte gaveide til ham, som elsker elektroniske opgraderinger.

Hvis du er mere for at give tøj i gave, så vær helt sikker på at du har hans personlighed og hans stil i fokus. For vi har vel alle prøvet at få en gave med tøj, hvorefter vi tænkte for os selv: ”Det vil jeg aldrig gå i, kender de mig slet ikke?”

Skal man være sikker eller tage chancen?

Hvis vi er i tvivl om, hvad vi skal give i gave, kommer vi ofte til at vælge det sikre og kedelige valg, nemlig gavekortet. Gavekortet er den perfekte måde at sige: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal give dig, så her gå ud at køb det selv.” Men gavekortet er skam også blevet opdateret med tiden, og mange vælger at give oplevelsesgaver til dem, som har alt. Oplevelsesgaver er ikke direkte gavekort, da de kan vælges ud fra modtagerens interesser. Hvis du hælder mest til oplevelsesgaven, så vælg en hvor I får noget kvalitetstid sammen. Det er f.eks. gaver som en biograftur, middag, udendørsaktivitet eller diverse kursuser for 2. På den måde giver du en gave med kvalitetstid i fokus.

En god måde at undgå klicherne og forudsigelige gavevalg, det er at lave gaven til ham selv. Hvis du er kreativt anlagt og mener, at selvlavede gaver er mere personlige, så lad din kreativitet blomstre. Sving malerpenslen eller find billederne af jer frem til at lave en personlig scrapbog eller til at få fremstillet et nyt cover til hans telefon eller ipad. På den måde giver du ham noget personligt, som man ikke bare lige kan gå ud og købe i en butik.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *